Vil du også bytte din lejebolig?
- Se alle oplysninger og flere annoncer
- Bytteforslag tilpasset til dig
- Nem registrering på 2 minutter
Østerbro, København
3 værelser ∙ 72 m2 ∙ Etage 1
4 100 kr/måned
Annoncenummer: 3981
Vi ønsker at bytte vores dejlige lejlighed til en større. Etage underordnet.
Vores ikke-ryger-lejlighed har stuk, plankegulv, et flot lysindfald, et nyere køkken, er placeret i grønne omgivelser og tilbagetrukket fra Østerbrogade. Gode og absolut ikke-larmende naboer i opgangen og en hyggelig gård med legeplads, grill og fine muligheder for godt socialt samvær. I år arrangerede gården eksempelvis loppemarked. Særdeles gode parkeringsmuligheder og 1 gratis beboerlicens.
Vi har været utrolig glade for denne lejlighed og har boet her siden 2014, men da vi venter barn nummer 2, må vi sande, at vi har brug for mere plads.
Der medfølger både kælder- og loftsrum på cirka 6 kvadratmeter pr rum. Der er desuden fælles cykelkælder med allokeret plads til barnevogne.
Boligen hører til AAB, som er et non-profit boligselskab og dermed er der interesse i at fastholde huslejen i et leje, som er til at betale. Læs evt mere på deres hjemmeside: aab.dk
Der planlægges i løbet af de kommende 2-3 år (præcis tidsplan ukendt) spritnye badeværelser med gulvvarme. Der må i den forbindelse forventes genhusning. Denne midlertidige genhusning er ca. 14 uger og afvikles i samme afdeling i en tilsvarende bolig.
Ved eventuelt boligbytte istandsættes boligen totalt i form af gulvslibning og maling samt hvad der ellers måtte vurderes relevant af AAB. Disse udgifter dækkes af os/afdelingen.