Vil du også bytte din lejebolig?
- Se alle oplysninger og flere annoncer
- Bytteforslag tilpasset til dig
- Nem registrering på 2 minutter
Bispebjerg, København
2 værelser ∙ 51 m2 ∙ Etage 2
7 000 kr/måned
Annoncenummer: 3096
Skøn, billig, nyrenoveret 2-værelses på 2. sal i Håndværkerhaven, København NV. Den ligger kun 2 minutter fra Emdrup Station, hvor det tager 12 minutter med tog til Nørreport. Området er omgivet af grønne områder som Bispebjerg Kirkegård, Emdrup Sø og Utterslevmose, og der er gode indkøbsmuligheder, samt skoler og institutioner i nærheden.
Lejligheden er på 51 kvm og har bevaret sin gamle københavnercharme med franske døre, plankegulve, stuk og store vinduer, der giver et dejligt lysindfald. Alle vinduer blev udskiftet i efteråret 2024, og alt VVS-udstyr bliver skiftet ud i foråret 2025. Lejlligheden består af stue, soveværelse, køkken samt seperat toilet og bad (se skitse af plantegningen). Ved et lejlighedsbytte vil lejligheden blive yderligere renoveret, hvilket inkluderer nyt filt på alle vægge, nyt køkken, nye elinstallationer samt et nyt badeværelse og toilet (med nye fliser på vægge og gulv). Huslejen vil derefter ligge omkring 7000 kr. pr. måned.
Lejligheden har en hyggelig, grøn gård, og der er gratis parkering foran hoveddøren. Området er stille og roligt med venlige naboer. Husdyr er ikke tilladt, men lejligheden er ideel for dem, der søger et funktionelt og charmerende hjem med god adgang til både natur og byliv.