Vil du også bytte din lejebolig?
- Se alle oplysninger og flere annoncer
- Bytteforslag tilpasset til dig
- Nem registrering på 2 minutter
Vi bruger første- og tredjepartscookies for at give dig en god brugeroplevelse, måle målgrupper og vise dig tilpassede annoncer. Ved at bruge siden accepterer du, at cookies bruges til disse formål.
Læs mere i vores cookiepolitik



Tilmeld dig for at se alle billeder


Nørrebro, København
3 værelser ∙ 89 m2 ∙ Etage 3
11 800 kr/måned
Annoncenummer: 21345
Udgivet: 2026-03-14
Boligbytte - med udsigt til trætoppene over Assistens Kirkegård.
Jeg prøver lykken herinde for at se, om det rigtige boligbytte skulle dukke op.
Min lejlighed ligger på Kapelvej og har noget så sjældent som udsigt direkte til trætoppene over Assistens. Her kan man virkelig følge årstidernes skiften helt tæt på - og det er ikke unormalt at se egern hoppe fra gren til gren udenfor vinduet. Solopgange og solnedgange over trækronerne kan være helt magiske.
Lejligheden er en klassisk herskabslejlighed, som ejeren satte nænsomt i stand for ca. 3 år siden, hvor den oprindelige stemning er bevaret.
Den består af:
• 2 store stuer en suite
• stort soveværelse (jeg har fået bygget en garderobe designet til rummet, som gerne må overtages for en fair pris)
• rummelig entré med indbygget skab
• skønt badeværelse med gulvvarme og varmesøjle
• nyere køkken i en rolig stil med opvaskemaskine samt vaskemaskine/tørretumbler
Derudover er der et lille ekstra rum i forbindelse med køkkenet, perfekt til opbevaring - ekstra garderobe, konserves, støvsuger, surfboard eller yogaudstyr.
Ejendommen og gårdmiljøet er virkelig skønt. Her er udekøkken, masser af plads og et meget rart naboskab. Opgangen er en god blanding af mennesker - nogle har boet her siden 80’erne, et ældre ægtepar hvor kvinden selv er vokset op i ejendommen, deleforældre, par og folk hvor børnene er fløjet fra reden.
Jeg flyttede selv ind i juli med min 2-årige søn efter et brud med faren og mange gode år på Vesterbro - min søn har fået plads i en virkelig skøn vuggestue/børnehave i gården.
Husleje: 13.000 kr. alt inkl. (lige sat ned fra 14.000)
Der er kælderrum samt toilet i kælderen.
Jeg er rigtig glad for at bo her, men vil undersøge om der skulle findes en andelslejlighed eller en lejebolig der giver lidt bedre økonomisk mening, for en selvstændig delemor, meget gerne i stueplan, da bedsteforældrene fra Jylland ikke bliver yngre, og mormor måske en dag rykker tættere på.
Jeg sender gerne kontrakt og mere info ved reel interesse.
Læs mere om boligen